Mille på flasken - del 2 + kontrol på Riget

Mhh det gik sku ikke - i lørdags skulle Mille passes for første gang af Mormor og morfar - jeg havde med møje og besvær fået malket ud, og meningen var de skulle passe hende fra 17.30 til 22.00 hvor jeg ville komme hjem og amme hende og lægge hende i seng.

Det startede rigtig fint, Morfar og Mille legede og gik rundt og kiggede ud af alle vinduer. Efter lidt tid - blev Mille træt og efter en tur i barnevognen sov hun trygt. Da hun så vågnede forsøgte de at give hende flasken, det ville hun bare ikke! Og så blev hun stik tosset - og skreg og skreg. Morfar fik hende dog til ro og hun faldt i søvn igen. Da hun så vågner igen - var der bare ikke noget der var godt nok. De forsøgte igen med flasken - hun græd og græd og græd.. og ja til sidst ringede de efter mig. De tog mig 15 min. før jeg var der - og for søren hvor det gjorde ondt inden i... jeg vidste jo hun bare græd og græd - jeg blev mødt af en lille pige, med helt røde øjne og tårer der løb ned ad kinderne.. Hun blev helt stille da hun kom over til mig - og så ammede jeg hende. Jeg kunne høre på hende åndedræt at hun var helt lettet..

Bagefter var hun mega glad og lå og grinte og pludrede - hun fik lidt mere mad og vi legede lidt mere. Så blev hun træt og jeg lavede vores nat-rutine - og hun faldt i søvn uden problemer. Jeg var hjemme mellem kl. 20.30-22.30 og kørte så tilbage til festen. Jeg sagde til min mor at ved det mindste kvæk skulle de ringe. "normalt" vågner Mille efter 3-4 timer og skal ammes... Og hun blev lagt kl. 22.00 så da kl. var 00.30 kørte vi hjem fra festen. Men den lille stakkel har været helt smadret efter sin skrigetur - hun sov helt til kl. 05.00!!!!!!!!!!!

Hun har heldigvis været glad lige siden - men behøver jeg at sige at jeg ikke forlader hende igen lige foreløbigt.. Av for en ravnemor jeg følte mig som! Stakkels Mille og stakkel mine forældre....

Om lidt skal jeg til den store kontrol på Riget mht min bristning- er meget spændt på hvordan det går, og hvad de egentlig tester ?? Mon jeg skal skannes eller bare knibe igen ?? Status er, jeg selv synes det går rigtig fint, dog har jeg ondt i "arret" og stadig lidt problemer med at tørre mig.. kommer tid kommer sted tænker jeg!
Jeg mener også vi skal tale fødslen igennem - det glæder jeg mig til - selvom det er med en læge jeg aldrig før har mødt - ringede derind i sidste uge. Håbede lidt det var hende der tog Mille med cuppen eller hende der syede mig!
Efterfølgende tror jeg lige vi går forbi enheden for gentagne aborter - for lige at sige tak for hjælpen og vise den lille guldklump frem :o)

2 streger....

Jeg må hellere lige skynde mig at sige det ikke er mig der har testet :o) Min kære veninde ringede sidste dag og var meget forvirret... De har prøvet i 7 mdr. nu - så hun var lige begyndt at blive nervøs for om der mon var noget galt med dem.
Nå men hun ringer og siger - "jeg har lige testet, men kan ikke forstå det - den ene streg er helt vildt tydelig og den anden, er der, men ikke nær så kraftig og på billedet skal stregerne ligne hinanden!!!" He he jeg kan så overbringe hende den dejlige nyhed - DU ER GRAVID!! 2 streger = gravid lige meget for tydelig streg nr. 2 er... Hun blev selvfølgelig vildt glad og overrasket- og sagde så "gud så er du jo den første der ved det, jeg har jo ikke engang fortalt kæresten det"

Nå men så skete det mærkelige inden i mig... jeg kan ikke helt beskrive hvad det var jeg følte - en smule misundelig måske... over at hun er gravid og jeg ikke er det ??? Eller over hun er gravid uden at skulle bekymre sig om at miste ?? Det var meget mærkeligt. Jeg sad så og kiggede på mine gravid-billeder og tænk sig - jeg kom sku helt til at savne maven!!

Jeg var sikker på der ville gå MEGET MEGET lang tid før jeg nogensinde ville komme så vidt - ligefrem at savne maven og at være gravid!! Tænk sig at 5 aborter, en ret hård graviditet og en sindsyg fødsel ikke har afskrækket mig på livstid. Det er sku godt gået... Mhh måske får Mille alligevel en lillebror eller lillesøster en dag...

Og som ønsket lige et par billeder af vores lille skat - på det første billede leger hun med sin veninde Smilla fra mødregruppen. Vi lå i øvrigt på stue sammen på Riget, lidt pudsigt ikk... på 2. billede fejrer hun 9 ugers fødselsdag og på billede 3 er hun bare for lækker :o)

Mille på flasken....

Jeps vi er ved at øve til brylluppet næste weekend.. Jeg synes faktisk det største problem var at malke ud... det var ikke lige det nemmeste. Og så var det nok en fejl at jeg gjorde det om aftenen... Jeg fik 40 ml ud på 2½ time. Og var godt gal i skralden. Så i morges - malkede jeg 20 ml ud på 10 min. Det var jo meget bedre. Jeg fik en kollega til at give Mille flasken - og det var overhovedet ikke et problem.
Så nu er Mille klar til at blive passet for første gang om 1½ uge :o)
Men pyh mor er ikke helt klar...

Bestået med glans :o)

Dejligt at have lægebesøget overstået - og det gik bare godt... altså jo jo det gjorde da lidt naller, da han lige skulle tjekke sagerne.. men skidt - han sagde knib - og jeg kneb det bedste jeg havde lært og så sagde han med stor begejstring i stemmen, "ja det har du da overhovedet ikke problemer med" Han sluttede af med at sige "så er du da vidst så god som ny" - he he lidt sjov kommentar - men den tager jeg også med!!

Der blev sagt "go" til motion - så jeg smutter over og åbner mit abonnement til fitness.dk lige om lidt. Sikke en dejlig dag - selvom det tis regner :o)
Tak for de krydsede fingre og dejlig da til alle jer i blog-land

Den store knibetest

Uhh i morgen skal jeg til 8 ugers undersøgelse hos lægen - jeg er faktisk lidt nervøs, men nok mest fordi jeg bare så meget håber at alt er fino down there - og at jeg får grønt lys til at træne lidt igen. De der 10 ekstra kilo forsvinder åbenbart ikke af sig selv :o)

Min veninde som ikke gik i stykker ved fødslen (hun fødte 3 uger før mig) fik sku ikke lov til at gå i gang med træningen til hendes 8 ugers undersøgelse, hun kunne åbenbart ikke knibe nok sammen endnu.
Åh håber sørme at al min "knibetræning" giver pote i morgen....

Hvad tror jeg selv - jeg tror egentlig jeg kniber ok - men jeg er altså stadig øm i arret... det er dog endelig helet helt... men ser sku lidt underligt ud!!
Til denne eksamen findes der vidst kun bestået eller ej bestået!! Jeg håber på det første!

Forkølet

Åh ja jeg har revet mig en god gammeldags forkølelse! Kæmpe øv og hvor har jeg det bare dårligt!! Lille Mille har også stoppet næse, stakkels lille mus - og hun kan jo ikke pudse den ligesom os andre. Har virkelig ondt af hende.

Alligevel havde Mille været ude og købe en mors dags gave til sin mor - åhhh det var sødt - fik et gavekort til massage, der er booket tid til d. 18 maj - øj jeg glæder mig. Min gamle krop trænger godt nok til at blive vækket til live igen :o)

Lige nu er manden nede og handle ind med Mille i barnevognen - jeg kan kun magte at amme hende... måske har han meget godt af at prøve at det er ham HELE tiden (næsten) men øv hvor jeg savner at lege og nusse med hende. Hun er bare begyndt at stor-smile hver gang man snakker til hende...
Nå men vi må da håbe det bliver bedre i morgen, når manden tager på arbejde og jeg er fuldtids mor igen - forkølelse eller ej!

Forventninger / Virkelighed

At være mor - det er skønt, jeg elsker det!! At være så smask forelsket i det lille smukke væsen man har lavet - det er virkelig fedt. Det er også meget hårdere end jeg havde forestillet mig..  Søvnmangel. At høre sin lille pige græde og være helt ulykkelig og man kan bare ikke gøre noget som helst for at trøste. Det gør ondt dybt ind i hjertet - og bekymringen.... har hun det godt, for hun nok mad, har hun ondt i maven, øret, næsen... ja alle steder ??? Og at indse man ikke kan nå at støvsuge, gøre rent, handle ind og lave aftensmad til manden kommer hjem fra arbejde... det var også en hård kamel at sluge..
Men jeg synes faktisk nu hvor Mille snart er 7 uger - så har jeg lært hende at kende, jeg ved hvorfor hun græder og har fundet måder at trøste på. Og jeg acepterer at man sover når lillen sover og jeg har nedjusteret mine forventninger om at være den perfekte house wife...

Mht parforholdet er jeg faktisk lidt overrasket - vi er sådan et par der næsten aldrig skændes.. vi er gode til at tage tingene i opløbet og er da heller ikke bleg for en god diskution... Min mand er uden tvivl verdens bedste far, og han elsker det og han vil gøre alt for sine 2 piger!
Jeg kan dog sagtens mærke at vi begge har fået en meget kortere lunte.. indimellem når bølgerne går højt (gerne hvis Mille har grædt meget eller været umulig om natten) så har vi snerret af hinanden.. Vi har begge lagt mærke til det - og har også snakket om at det nok er umuligt at undgå, når man i forvejen har søvnmangel og er dybt frustreret over man bare ikke kan gøre ungen tilpas.. Efter en snerre episode, går der ikke ret lang tid, før en af os nævner det, og så griner vi faktisk lidt af os selv - for det er de mest mærkelig ting der bliver slynget ud i "kampens hede"

Men forventningerne om hvor fedt det er endelig at blive en lille familie overgår alt - det er da er pisse fedt at være mor og at være på barsel og bare gå hele dagen lang og hygge sig med sin lille skønne datter. At stirre på Milles skønne små træk, se hende vokse og udvikle sig, tage sig af hende og passe på hende. Og at glæde sig til kl. bliver 17 og farmand kommer hjem.. Hvor mand og kone er sammen om at passe på deres lille datter - og der er tid til kys og kram både til Mille, men også mellem mor og far :o)