Lilypie First Birthday tickers

mandag den 21. december 2009

Juleferie og tilbageblik


Jubii endelig juleferie - skønt! Og så har jeg kun 6 arbejdsdage tilbage - så er jeg den der er smuttet på barsel. Det er helt uvirkeligt men så fantastisk!!!

Jeg har det godt - ja ja halsbrand og plukkeveer, men jeg synes faktisk det går meget bedre især med plukkeveerne :)

I år skal vi for første gang holde jul hos min mands familie, det bliver spændende og anderledes, men jeg ved det bliver hyggeligt også. Jeg har altid "bare" holdt jul med min mor og far og søster. I år bliver vi 14 voksne og 1 baby. Så der bliver knald på! De plejer "kun" at få and, men jeg har fået svigermor til også at lave en flæskesteg, for det plejer jeg jo at få :o)

Jeg husker julen for 2 år siden - på det tidspunkt havde vi forsøgt at blive gravide i 4 mdr. og intet var sket - jeg kan huske jeg tænkte "gad vide om jeg overhovedet kan blive gravid" - men det var nu ikke noget der fyldte specielt meget i mit hovede endnu. D. 6 januar 2008 testede jeg positiv første gang.

Sidste jul var jeg dybt ulykkelig - 1 ma, 1 sa og 2 biokemiske aborter rigere og virkelig bange for jeg aldrig skulle få børn. Jeg tror jeg var ekstra ked af det, fordi jeg var hjemme ved "mine rødder" Jeg kan huske jeg græd mig i søvne flere nætter.
Håbet var der stadig og vi havde fået indkaldelse til info møde i januar på Riget - altid godt med et lille lys i mørket.

I år håber og tror jeg bliver en rigtig lykkelig og hyggelig jul - vores sidste jul "alene" - den lille mus mosler rundt inde i maven og fylder mig mig lykke hver dag. Selv et los på blæren fremtvinger et stort smil på mine læber!!!

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår og tak for al støtte i året der gik!

onsdag den 9. december 2009

28+0

Uh endnu en milepæl er overstået - og dagene til termin nærmer sig. Jeg glæder mig SÅ meget!! Jeg glæder mig rigtig meget til jul og jeg glæder mig til snart at skulle på barsel... d. 8 januar har jeg sidste arbejdsdag, det bliver så skønt.

I går var vi til vækstscanningen og det gik bare rigtig godt, den lille trold vejer nu 1148 g. alle målene var helt perfekte og passer sammen. Min moderkage virker fint indtil videre så alt er godt. Da Frederiksbergs fødselsafsnit lukker ned pr. 1 jan. overgår vi nu helt til Riget. Det er helt okay - vi er jo ret kendte derinde også, så det synes jeg er helt fint. Fik også målt min livmoderhals pga plukkeveerne - for 1 mdr. siden var den 5 cm. Nu er den 3,5 cm. hvilket passer helt perfekt til uge 28. Så alt er fino!! Første uge i januar skal vi på Riget til endnu en vækstscanning.

Hele januar mdr. kommer til at gå med shopping til den lille - vi har stadig ikke fået købt noget endnu. Jeg glæder mig vildt meget til at skulle købe barnevogn, indrette børnehjørnet, købe babytøj mv. mv. Ih det bliver da så fedt!!!

Vi har også snakket navne - eller pigenavnet har vi faktisk haft allerede første gang jeg var gravid - Mille Marie, elsker bare det navn. Men alle der har set min mave siger det bliver en dreng og vi er virkelig i vildrede... Jeg kan godt lide Noah, Nicklas og William - min mand kan lide Rasmus....

I øvrigt har jeg termin samme dag, som jeg fik min første udskrabning for 2 år siden - det er lidt uhyggeligt at tænke på... men hvorfor ikke vende en dårlig mærkedag til en fantastisk mærkedag!!!!

søndag den 29. november 2009

Den gravide hypokonder

Jeps det er mig - jeg har ellers de sidste par år været MEGET irriteret på de gravide i min omgangskreds, som brokkede sig over hvor hårdt det var at være gravid.... bla. bla. bla. - værd dog glad for du er gravid....

Nå og så blev jeg selv en af dem....
I dag fik jeg diagnosen hypokonder, da jeg tog op på FG - jeg har haft rigtig mange plukkeveer siden onsdag og i går efter en tur i føtex og lidt pynten op til jul, blev der kortere og kortere mellem dem og de gjorde nas i hele mellemgulvet og slog luften ud af mig.

Jeg lægger mig ned og slapper af hele aftenen, har jo efterhånden haft plukkeveer i 6 uger så det er jo ikke fremmed for mig. I nat sov jeg bare af H til og vågnede rigtig mange gange og havde bare ondt og en stenhård mave..

I morges blev det ikke bedre og over middag kørte vi så afsted... en sød jordemoder tog i mod os og kunne hurtig konstatere at min livmoderhals var pæn lang og hård.. altså igen fødsel under opsejling.. Hun lavede også en CT (tror jeg det hed) hvor hun måler babys aktivitet og om jeg har veer... Ingen veer - men en meget aktiv baby, hold da op jeg mærker jo ikke halvdelen af al dem aktivitet.. det var lidt sjovt at prøve..

Nå men jordemoderen kunne jo konstatere at jeg ikke fejler en skid og at jeg bare skal vænne mig til at have plukkeveer som gør ondt de sidste 3 mdr... og så ellers tage den med ro!!! Og som hun sagde med din historie bliver du ikke rolig før du har født barnet... Hun kunne ligeså godt have givet mig et stykke papir hvor på stod : diagnose : hypokonder i 9 mdr!!!!!!

Jeg har overlevet 5 aborter, diverse dunkle og mørke tanker i 2 år, jeg klarer også 3 mdr. med plukkeveer.. I øvrigt har jeg hørt at folk der har en "hård" graviditet får en let fødsel, så det vil jeg jo bare glæde mig over :o)
I øvrigt tror jeg faktisk kun af grav.gener at jeg mangler en hvis hr. hæmoride... uhhh glæder mig..
Bring it on - jeg er ligeglad - hovedsagen er at jeg er gravid!!!!
I øvrigt har det givet mig ro - at vide at jeg "bare" er hypokonder :)

onsdag den 25. november 2009

98 dage tilbage

Hold da op - nu kun et 2 cifret tal til jeg bliver mor... Det har jeg godt nok glæder mig til.. jeg har haft mange milepæle undervejs i forløbet - næste milepæl er uge 28!! Og så tilvækst skanningen i samme uge.
Har frabedt mig flere undersøgelser sidst jeg var på hospitalet - så når jeg møder på Frederiksberg hospital d. 8 dec. er det 4 uger siden sidste besøg!! Det er jo helt vildt.

Status her er: Stadig plukkeveer dag og nat, og så er jeg gået 2 timer ned om dagen. Så jeg møder kl. 8 og går kl. 14. Det kører på 2. uge nu og jeg synes egentlig jeg har vænnet mig til det og jeg prøver på at acceptere at det er sådan det er.
Udover plukkeveerne som desværre fylder ret meget - har jeg det tilgengæld godt! Maven vokser og baby giver livstegn hver dag :)

Jeg har læst indlægget på MM som fru P og nævner i et indlæg... Og var selv udefor noget lignende i weekenden. Vi var hjemme og besøge min mands søster som har født i oktober. Kan godt huske hvordan jeg selv havde det da de fortalte hun var gravid... (vi blev ikke ovenud lykkelige)
Nå men vi er selvfølgelig glade nu og det er en skøn lille pige de har fået. Da jeg har været til NF i aug. Ringer min mands anden søster (de er tvillinger) og siger at hun også er gravid og det ikke var planlagt, men nu glæder de sig da.. Fint nok - da de kommer til NF ugen efter viser det sig at fosteret er gået til og har været dødt meget længe.. Hun bliver selvfølgelig vildt ked af det!
I weekenden sidder vi så en nybagt mor - en godt fed mig og en søster der lige har mistet for 2 mdr. siden. Hold op jeg havde det skidt - for selvom de overhovedet ikke har prøvet i lang tid eller har planlagt de skulle være gravide længe mv. ved jeg LIGE NØJAGTIG hvordan hun har det.

Og jeg tog altså rigtig meget hensyn til hende - hun var tilgengæld rigtig sød til at spørge hvordan jeg havde det mv. Jeg svarede selvfølgelig og efterfølgende fik jeg vendt samtalen over på hende - jeg ved hun har brug for at snakke om det. Jeg ved jo om nogen hvordan hun har det - at hun bare vil være gravid nu og helst igår, at hun er ked af hun ikke kan glæde sig på andre gravides vegne mv.

Samtidig skulle jeg jo også vise interesse for den lille nye pige - så ikke hendes mor blev ked at det... det var sku en svær balance gang.
Jeg synes faktisk at det gik rigtig godt - men jeg ved også at vi gik lykkelig gravide hjem, søsteren er lykkelig nybagt mor - og ja så sidder den sidste søster "alene tibage" og er stadig hverken gravid eller lykkelig... Jeg vil ihverfald støtte hende og tage hensyn til hende alt hvad jeg kan !!! Wauw det er underligt at være på den anden side lige pludselig!!!

mandag den 9. november 2009

Hverdag igen


Ihh så er jeg tilbage efter en super skøn uge i Dubai - gud hvor var det SKØNT at være på ferie i varmen og væk fra al stress og jag.

Vi har bare hygget så meget - og flottet os med strand, god mad og shopping! Vi havde også bestilt en gang brunch på Sejlet - Burj Al Arab - det eneste 7 stjernede hotel i verden. Det var rævedyrt, men det hele værd. Udsigt fra 27. etage og jamen mad i lange baner, det var så nice. Og jeg siger jer et kagebord der var, jeg har aldrig set noget lignende!! MUMS!

I dag var jeg lige på arbejde et par timer, kl. 11.45 havde vi tid på Riget til skanning, hvor de skulle se om den lille vokser som den skal + om flowet fra navlestrengen til barnet er godt og om flowet mellem mine blodbaner og moderkagen fungerer... ALT er bare fino.. og den lille trold vejer nu 591 gram.

I morgen skal jeg på Frederiskberg hospital og der skal vi snakke om mit videre forløb. Har stadig rigtig mange plukkeveer - selv efter en uges afslapning! ØV... men vi må se hvad de siger.. så længe min livmoderhals er lang nok er plukkeveer jo ikke verdens undergang...

Lige inden vi rejste blev jeg moster til en skøn lille pige - ihh hun er bare skøn... lille og fin - jeg bliver meget rørt når jeg sidder med sådan en lille størrelse og tænker at det snart er min tur!!!

Det kan godt være lidt svært for mig at forestille mig have min egen lille baby i armene... tror stadig jeg beskytter mig selv lidt og jeg er også stadig lidt paranoia... Men jeg arbejder på det..

Så er jeg ellers begyndt at få nogle syge drømme... indefor den sidste uge har jeg drømt at barnet var en fisk... vi havde set en masse fisk i et akvarie den dag - måden jeg kunne se at barnet var en fisk på, var fordi jeg havde en luge i min mave jeg kunne åbne og så lige kigge ned til fisken... hi hi..

I nat drømte jeg at vi til skanningen i dag fik et billede på skærmen af barnet - og det var et billede af en tændstikmand... og så sagde sygeplejersken - næ det er en lille dreng... Vi vil jo ikke have kønnet at vide, så det var jo ikke så godt.. En ting er det med kønnet men hvorfor skal min baby pludselig være en tændstikkemand... hi hi det er altså lidt skørt..

Har tænkt på i dag, gad vide om underbevidstheden kan fortælle en kønnet ???? Jeg er spændt på hvad jeg drømmer i nat.. synes selv det er ret komisk...

torsdag den 29. oktober 2009

Ikke meget klogere

Sad og ventede 45 min. inden lægen hentede mig ind - allerede der øv!! Så sidder vi inde hos lægen som siger: "Tror du egentlig du skal have lavet en flowanalyse her hos mig ??" "Øh ja" - siger jeg... "Nå jamen så må jeg lige hente lidt assistance for det er jeg slet ikke uddannet til" siger lægen.. mhhrrrr
En ny læge kommer ind og kigger i min journal og siger så: "nå for søren, den slags flowanalyse som du skal have lavet, laver vi slet ikke her, det er kun på riget - du får lige en ny tid...."

Jamen er det ikke bare fantastisk ?? Nå anyways var de da lige søde og skanne mig - og den lille trold lå og sov, lægen vækkede den ved at skubbe til min mave - så kunne vi se den lige strækkede sig lidt og så sov den ellers videre :o) Så sødt!!

Jeg fik 2 plukkeveer mens jeg blev skannet og lægen mærkede lige efter - hun synes ikke det var helt godt. Og sagde at hvis det ikke blev bedre til næste gang jeg skal til læge (om 2 uger) Ville hun klart anbefale minimum en deltidssygemelding! ØV - og nu må de sku snart blive enige de læger!!!!!!
Ny tid til flowanalysen er d. 9/11 - det er lidt vildt, de kan se om moderkagen ligger i risiko for at sætte ud og om babyen får nok mad og ilt og de kan også måle om jeg får svangerskabsforgiftning senere i graviditeten... lyder det ikke vildt ? Det synes jeg....

Ellers vil jeg da bare lige fortælle at jeg smutter 8 dage til Dubai med min skønne mand på lørdag - det bliver SÅ fedt!!! Håber lidt afslapning og varme kan gøre underværker for mine plukkeveer... wwweeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee - FERIE.................... meget snart...

søndag den 25. oktober 2009

Snart ferietid

Først kan jeg lige fortælle at skanningen mandag gik rigtig godt - min livmoder var vokset fra 3 cm til 4 cm på en uge.. Så det var bare skønt!! Og jeg fik lov til at gå på arbejde igen, selvfølgelig med beskeden om at lytte til min krop!

På torsdag skal vi så til endnu en skanning, hvor de måler flowet mellem moderkage, navlestreng og babyen... Det er for at se om den får næring nok. Af en eller anden årsag ligger sådan nogle som jeg med gentagne aborter i risikozonen for at moderkagen sætter ud...
Jeg håber så sandelig at alt er okay !!

Lørdag d. 31/10 er der afgang til Dubai... åh det bliver så fedt, der er dejlig varmt dernede, og vi skal bare slappe af og nyde hinanden!! Hele 8 dage - og når jeg kommer hjem er der jo ikke så lang tid til barsel mere, tænker jeg kan begynde at tælle ned snart... må lige regne på det.

Ellers mærker jeg den lille dagligt, det er skønt - jeg har stadig mange plukveer og generelt lidt ondt i maven, men jeg bliver jo fulgt tæt og alt skulle være fint. Så jeg er begyndt at ignorere smerterne og bare nyde at være gravid!!!

torsdag den 15. oktober 2009

Dårlig samvittighed

Der er en sygemelding på vej herfra og det er jeg bare overhovedet ikke tilfreds med. Det er ALT for tidligt og jeg er så træt af det. Håber stadig jeg slipper og i det mindste kan trække sygemeldingen så lang tid som muligt!

Jeg har nu haft plukkeveer i 3 uger - og den sidste uge har der været ret mange og nogle gange gør det også lidt ondt. (ikke smerte men alligevel avs)

Mandag ringede jeg så til jordemoderen og fik en tid der, ALT ser fint ud, babyen har det godt, livmoderen er lukket og halsen er fin lang. Altså ingen tegn på fødsel.
Dog så lægen gerne at jeg meldte mig syg resten af ugen.
Jeg har bare så svært ved at skulle sygemelde mig nu, har mange projekter på arbejdet og er slet ikke klar til at gå fra endnu.. det er jo ligefør det stresser mig mere at skulle sygemelde mig.

Men på den anden side vil jeg jo heller ikke gøre noget for at skade barnet eller sætte en fødsel igang. Pga min mange aborter har jeg større risisi for at føde alt for tidligt og det er selvfølgelig det lægerne er ekstra obs på.

På mandag skal jeg så til kontrol igen og jeg håber bare at alt ser fint ud.
Ligenu synes jeg bare det jele er rigtig uretfærdigt, hvorfor kan jeg ikke bare kan nyde min graviditet!!!
Man kan åbenbart ikke få det hele - og jeg er jo i bund og grund bare glad for at være gravid. Så må nok bare acceptere det her et mit lod på vejen til at blive mor!!

torsdag den 8. oktober 2009

MD veloverstået

Jeg valgte ikke at gøre mig tanker om hvad nu hvis..... og det var der HELDIGVIS heller ingen grund til.

Jiiipppiiii baby har det bare så fint - den hygger og vokser lige som den skal. Hvor er det bare skønt. Og hvor er den bare blevet mega i forhold til da vi så den for første gang i uge 6...

Jeg er så glad - det er ikke til at beskrive.
Min moderkage ligger foran, så det er derfor jeg ikke mærker specielt meget til bebsen endnu, meeen mon ikke snart det kommer også :o)

I'm happy happy happy happy happy happy happy happy......

tirsdag den 6. oktober 2009

Skal - skal ikke...

Afgørelsens time nærmer sig med hastige skridt.. 2 gange skal jeg sove før vi står face too face med MD skanningen... jeg er MEGET spændt, glæder mig, men er også meget nervøs. Jeg er på ingen måde overbevist om at alt er som det skal være (er andre det ??? ) tiden siden i fredags er gået med at tænke hvad nu hvis der er noget galt.... jeg skubber hele tiden tanken væk...

Kan ikke finde ud af om jeg skal gøre mig nogle tanker om hvad nu hvis... eller om jeg bare skal lade være.... og kan man overhovedet forberede sig på det værst tænkelige ??

Jeg gider ikke bekymre mig unødigt, men det er sku nemmere sagt end gjort.. torsdag skal bare overståes nu og det skal bare være et glædessyn med den lille trold og en besked om at alt er som det skal være - intet mere, intet mindre. Det er da ikke for meget forlangt...

Heldigvis har jeg babywatcheren, så jeg ved da den lille er i live derinde, ja ja én bekymring mindre.
MD skan er kl. 09.45 på torsdag - alle krydsede fingre bliver taget imod med kys hånd!!!

(til Lilli, må jeg få lov at læse med på din blog ? Du skal vidst invitere mig)

tirsdag den 29. september 2009

Hos akupuntøren

Ovenpå en ordenlig gang influenza er jeg ved at være ovenpå igen - det er SÅ skønt!! Eftersom jeg i sidste uge havde revet mig en hovedpine, som varede i 6 hele dage - besluttede jeg at gå til en akupunktør jeg længe havde luret mig varm på.

Jeg ville have været hos hende før jeg blev gravid, men fik aldrig taget mig sammen. Nå men sidste onsdag ,var jeg der første gang. Kom ind i et lokale, hvor der er forhæng som deler rummet. Dvs. man kan høre ALT. Akupunktøren er kineser og kvinde, rigtig sød, lidt dårlig til dansk med dog forståelig. Vi gik ind i et tilstødende rum, hvor man kan tale uforstyrret og jeg fortalte om min hovedpine, graviditet mv.
Så kommer jeg ind i et af forhængsrummene og får stukket nåle rundt omkring. Lidt efter kommer der en ny patient - og som sagt man kan høre ALT. Jeg kan høre hun er der i forbindelse med ÆO - lidt senere kommer der endnu en patient, hun er der i forbindelse med ÆU - og så kommer der en der skal til at starte IVF behandling om 2 mdr. OK tænker 3 styks i den halve time jeg ligger der - vildt nok.

I dag var jeg så dernede igen - jeg fortæller hende så at jeg udover hovedpinen (som i øvrigt gik væk efter sidste behandling) har fået lidt forstoppelse... Jeg får nåle i for at forebygge hovedpine og så får jeg lige en "go shit" nål i - og JA det var hendes ord.. Ret sjovt synes jeg.
Jeg ligger der ½ halv time - og i den tid er der 4 patienter, 3 af dem er i gang med behandling for barnløshed, og den 4. patient havde prøvet at blive gravid i et år og fik nu stimmulering via nålene - det sidste fik jeg med fordi kineser damen siger til pigen at hun skal huske og dyrke sex med kæresten hver anden dag. (NICE)

Suma sumarum er at jeg helt klart kan anbefale Mao (det hedder akupunktøren) hun fortalte at hun havde rigtig god erfaring med at kvinder der kom hos hende blev gravide og det er hendes hovedområde - og for mig selv kan jeg sige - ingen hovedpine - og ja jeg nåede da lige hjem inden jeg skulle på toilet☺
http://www.mao.dk/barnloshedartikel.php

tirsdag den 22. september 2009

Hovedpine og syg

Øv alt skal da ikke være godt, når man er gravid!! Jeg er blevet syg, den ondeste hoste og den ondeste hovedpine. Har nu varet ved i 4 dage, og jeg er godt tappet for kræfter.. Tror faktisk at når man er gravid, så føles det på samme måde at være syg, som når mænd er syge... he he.. jeg er godt nok pivet!

Anyways var vi til første jordemoder besøg i dag, det var hyggeligt - en masse bla. bla. bla. og tilsidst det vigtigste af alt - fik lov at høre hjertelyd... Åh det var fantastisk.. jeg havde jo egentlig overbevist mig om at den var død derinde fordi jeg var syg... ja ja min syge hjerne holder aldrig pause.
Nu ligger jeg under dynen og prøver at blive rask - jeg venter også spændt på pakkeposten - da jeg jo ikke kunne lade være med at bestille baby-watcheren... Håber den kan gi mig lidt mere tryghed... indtil den lille begynder at sparke derinde... (jeg håber det er snart!!!)

søndag den 13. september 2009

15+4

Hold da op hvor tiden går! Og jeg er stadig dejlig gravid, må stadig knibe mig lidt i armen for lige at se at det hele ikke er en drøm! Men den er sku god nok...
I mandags blev jeg afsluttet på Riget - det var en underlig men dejlig følelse. Kommer til at savne at se lille bebsen - men kommer ikke til at savne hedeture, søvnløshed, dårlig mave mv. i timerne op til scanningen. Så det er både godt og skidt. Nok mest godt, da jeg nu også føler mig "normal" gravid!!

I torsdags var vi så på Frederiksberg hospital, havde fået en indkaldelse til en specialundersøgelse og var egentlig lidt spændt på hvad der skulle ske. Vi kommer ind til en læge, som kigger på mig og siger "hvad kan jeg så hjælpe dig med" - øh... tja... og må så sige at jeg går ud fra jeg er der pga mine gentagne aborter og at jeg nu "overgår" til Frederiksberg sygehus.

Lægen er heldigvis en af de bedre og vi får os en god snak om vind og vejr og får da også lige lov til at kigge en ekstra gang til bebsen (2 gange på 1 uge - nice)

Ellers snakkede vi lidt om min forhøjede risici for at moderkagen ikke virker godt nok sidst i graviditeten. Jeg fik en tid til scanning i uge 23 hvor de så vil kontrollere blodbanerne fra moderkagen til foster (mener det var sådan) og alt afhængigt af hvordan det ser ud får jeg en scanning i uge 28 og 33 til det samme. Og flere scanninger hvis nu ikke det ser for godt ud i uge 23.
Ja det er lidt indviklet og jeg kan ikke rigtig tage stilling til det lige nu, jeg har tænkt mig at snyde mig uden om den statistik og så bare føde helt normalt - det er da meget lettere ikk ?? :-)

Vi vil jo ikke vide kønnet på den her lille bille i min mave, hvilket vi også siger til lægen - se lige det her billede vi fik med hjem: Jeg synes godt nok det ligner en dreng - kan i se det ???



Nå men 1) vi sagde jo vi ikke ville vide det, så giver han os da vel ikke et billede med hjem hvor vi kan se det...
2) det er først i næste uge man kan se om det er en dreng eller pige, så det må være noget andet.
Men det har kun gjort spændingen større herhjemme, den kinesiske kalender siger en pige og vi tror begge det bliver en pige - men efter dette billede er vi blevet lidt i tvivl. Men det er jo også det der er spændingen ved det :o)
Lige et spørgsmål - (måske mest til Fru P) - jeg overvejer at anskaffe mig en babywatcher, min mand synes det er fjolleri og at det kun vil stresse os. Jeg kan give ham lidt ret. Hvad siger du er du glad for din ? Bruger du den ?
Jeg skal høre hjertelyd d. 22 hos jordemoderen og til MD scanning den 8 okt. Så så lang tid går der jo heller ikke ???? Giv mig lige din mening.

mandag den 31. august 2009

13+5 stadig liv

Endnu en scanninger er veloverstået. Den lille bille hygger sig bare rigtig meget der inde og mosler rundt. Hvor er det bare dejligt at se. Lidt nervøs var jeg i dag men jeg kan mærke det er aftagende!! Hvilket er super fantastisk - det kunne jeg godt vænne mig til!
Jeg er i 2 trimester som jo også er et roligt trimester, det er virkelig skønt.

Jeg har kun 1 scanning tilbage før jeg bliver sluppet fri som "normal" gravid!! Hvor er det bare vildt!! Jeg elsker at se den lille trold derinde og jeg kommer jo til at savne den når jeg pludselig ikke kan se den jævnligt mere. Ja ja forvent er jeg jo blevet :-)

Ellers har jeg været hos tandlægen i dag, hvilket ikke var en behagelig oplevelse - jeg skulle have skiftet 2 plumper og i den ene tand fik hun mig ikke bedøvet nok. Det gjorde mega ondt og derfor gav hun mig lige lidt mere bedøvelse, nu gør tanden mega ondt og dunker helt vildt :o(
AV!!!!
Men sidst ovenpå sådan en scanning hvad er så lidt tandpine ????

torsdag den 20. august 2009

Sikke en dejlig dag!!!

Juhu... nakkefold er overstået - og det gik bare rigtig godt. Lille bebsen lå og hyggede sig derinde og var blevet fin stor. Og jeg fik et tal der hedder 1:14.682 så det bliver vidst ikke meget bedre :o) Jeg har fået termin d. 3 marts 2010 og er i dag efter mål på bebs 12+1 så jeg rykkede lige 3 dage frem.
Hele vejen hjem fra riget cyklede jeg og småtudede... gud hvor det bare lettede så meget og hvor er jeg bare glad! Tror vi går all in og tror på vi bliver forældre til marts!

Jeg ringede straks til mine forældre som blev overlykkelige... og min søster flippede også helt ud. Så det var bare SÅ fedt!!
Jeg skal fandme være mor.... ih hvor er det vildt endelig at turde sige det!!!

Vi har taget resten af dagen fri og nu skal vi ud og nyde det gode vejr - det bliver sku ikke ret meget bedre det her...

mandag den 17. august 2009

NF om 3 dage...

Scanningen i fredags gik bare rigtig godt igen! Var som altid ved at dø af skræk inden scanningen - lige da billedet kom på skærmen holdt jeg vejret... men så snart billedet kom på, så vi en lille bebs der sprællede rundt - vi var ikke i tvivl om at den var i live!!
Mål og alt var perfekt og ja alt ser bare rigtig godt ud.
Åh jeg kan mærke at håbet bliver større og større for hver scanning, men er stadig lidt bange for at glæde mig! Det er træls.

I morgen skal jeg til min egen læge og have lavet vandrejournal - og ja på torsdag, om 3 LAAANGE dage skal jeg så til NF... Pyh det bliver spændende!!! Håber virkelig at det går godt.

Jeg synes faktisk at jeg har lidt ondt i maven, en slags spændinger som ved mens... det startede i går og det irriterer mig helt vildt - for det sætter jo en masse dumme tanker i gang. Så jeg håber det er væk i morgen tidlig! Er der nogen der har prøvet noget lignede ? Jeg er 11+2 i dag. Det trækker også lidt om i lænden... ØV gå væk!! Jeg håber da bare det er led mv. der giver sig!!

onsdag den 12. august 2009

10+4

Ih det lyder så flot... 10+4 det er jo helt vildt. Men selvfølgelig har nervøsiteten meldt sin ankomst igen.. Scanning på fredag - og det er over en uge siden sidste scan.. der kan bare være sket så meget på den uge.. Bare det er i den rigtig retning!!

Nå men jeg har det godt (altså fysisk) og har stadig symptomer, dog er min kvalme næsten væk.. Jeg har også fået bestilt tid hos min egen læge og til NF - egen læge d. 18 aug. og NF d. 20 aug.
Jeg talte med en super sød jordmoder på Riget - som sagde jeg med min historie selvfølgelig ville få en tid meget tidligt.. Så det er jeg meget lettet over. Men nu skal på fredag som sagt først lige overståes. Tik tak tik tak....

tirsdag den 4. august 2009

9+3

Endnu en scanning er overstået - pyh hvor holder det bare hårdt hver gang. Men hvor var det skønt at se den lille bebs blinke til os, og den boksede faktisk også lidt i dag!!
Det er jo lige før man begynder at tro på det :o)

Nå men der er sket meget siden sidst... vi har holdt ferie, hvilket bare har været skønt!! Dog fik jeg torsdag aften brunt udflåd og det varede i 4 dage... i kan vel forestille jer hvilken panik det skaber!!!
Vi fik nys om en kinosolog som flere af vores venner og familie kender og har brugt. Hun har bla hjulpet nogen vi kender i forbindelse med graviditet (det er noget med man har ubalance i kroppen) Lidt hokus pokus og lidt "langt ude" men efter det brune udflåd var vi sådan set desperate...
Kinosologen fandt 6 punkter hvor jeg havde ubalance.. og dem fik hun rettet op. Derudover kan hun spørge kroppen hvad der kommer til at ske. Og hun (eller kroppen) kunne fortælle at lille bebsen i min mave har det stålende og at det kommer til at gå godt denne gang. Crazy - ja I know, men man tror sku på hvad som helst efterhånden.

Hvor er det bare vildt hvis 6. gang virkelig skal være vores lykkens gang!!!! Men hvor ville det bare være fantastisk!!!

Nu skal jeg have bestilt tid hos egen læge og NF.....

torsdag den 23. juli 2009

Hurrrrrraaaaaa

Scanningen gik godt - lige efter bogen! Fosteret var 14 mm og der var fint hjerteblink.
Gud en forløsning... vi var så nervøse - har aldrig prøvet noget lignende!

Tak for alle krydsede fingre mv! - I morgen tager vi på ferie, det bliver så skønt!

tirsdag den 21. juli 2009

FRYGT

Gud hvor er jeg bange - jeg har aldrig været så nervøs og bange før.. Siden i går, tirsdag, har jeg haft sommerfugle i maven (ikke de gode) - og nu skal jeg kun sove 2 dage før scanningen.
Jeg har slet ikke lyst til scanningen - vil faktisk hellere være uvidende... nej det vil jeg jo heller ikke - vil bare ikke have et dårligt svar..

ØV hvorfor kan jeg ikke bare glæde mig over at være gravid, hvorfor er det begyndt at blive så svært at overbevise mig selv om at DENNE gang er det vores tur...

Jeg har stadig symptomerne - ømme bryster, kvalme hele formiddagen, TRÆT mv. Men synes desværre også jeg har haft lidt ondt i maven.. Men jeg håber og ber til at det er fordi livmoderen giver sig, eller måske fordi jeg har kvalme....
Åh gud det skal bare gå godt på torsdag.....

torsdag den 16. juli 2009

Et glimt af lykke

Så er scanningen overstået - og det gik faktisk rigtig godt...

Der var hjerteblink - gud hvor er det noget af det smukkeste at se på....
Lille bebs måler 8 mm - hvilket svarer til 6+5 - så det er lige efter bogen.
Og HCG prøven fra sidste uge lå på 11000 hvilket også er rigtig flot.
Tænk under min sidste graviditet nåede jeg kun op på 3500 i 8. uge....

Gud hvor jeg håber på at kunne stå med en lille bebs i armene om 7½ mdr. Ville være så fantastisk.
Prøver på ikke at sætte mine forventninger alt for højt - men i dag tillader jeg mig at være ovenud lykkelig gravid :o)

Og så skal det da siges at jeg var ved at dø af skræk inden jeg skulle ind til scanningen i dag - hvor er jeg glad for det gik godt!
Næste scan er om 1 uge........... SÅ spændende.....

torsdag den 9. juli 2009

Blodprøver

I dag fik jeg så taget 3. blodprøve - og ja svaret kender jeg ikke. Jeg troede egentlig jeg ville have svært ved ikke at ringe ind og høre svaret. Men sjovt nok var det ikke noget problem. Skrækken fra sidst sidder stadig dybt i mig. Vi får svaret til skanningen om 1 uge. Det bliver godt nok spændende.

Synes jeg har haft en del kvalme, ømme bryster og så er jeg så træt som nogensinde - jeg sover til eftermiddag hver dag i disse dage...
Men jeg hilser alle tegn velkomne og håber på det er et godt tegn. Og har heller ikke ondt i maven som jeg "plejer". Faktisk kan der godt gå et par timer hvor jeg slet ikke tænker på at jeg er gravid. Det er dejligt - så har hjernen da fri et par timer om dagen :o)

Ellers er det kun min veninde der ved jeg er gravid igen, og jer selvfølgelig :o) Vi gider ikke pres fra hele familien denne gang, det er ret hårdt at ringe rundt uge efter uge og give dårlige beskeder uden det er helt slut. Så de kan få det at vide når vi er lidt mere sikre på hvilken vej vinder blæser denne gang.
60 % chance er jeg blevet lovet - så hvorfor skulle det ikke lykkes ???
Er vidst i øvrigt 6+0 i morgen♥

søndag den 5. juli 2009

6. gang

En ting må man da sige - jeg bliver sørme let gravid.... testen var positiv igen.

Er glad, bange, spændt - afventende!!!
Håber så meget at 6. gang er vores lykkens gang... Har ikke de store symptomer endnu, andet end ømme bryster.
De første 2 blodprøver viste en fin stigning i HCG, så såvidt så godt.
Skal have taget ny blodprøve d. 10 juli og scannes d. 17 juli - hvor jeg også får svar på blodprøven. Har valgt at vente med svaret pga. den tur jeg havde ved sidste graviditet...

Nu skal tiden bare gå og den lille skal bare vokse. Har det okay - og har ikke haft ondt i maven som jeg ellers synes jeg plejer at have - bare det da er et godt tegn!!

onsdag den 1. juli 2009

Stilhed før storm

Nyder lige de sidste par dage og tager en dyb indånding, inden jeg meget snart finder ud af om jeg igen er gravid!!

Er jeg klar ? Tja - jeg er da klar hvis alt går godt - jeg ved ikke om jeg er klar til fx samme omgang som sidst, mon man nogensinde er klar til sådan en omgang igen ??? Jeg tror det ikke - men det er en chance vi tager i jagten på vores drømme bebs.

Ellers skal jeg til landsstævne i weekenden, det bliver da helt fantastisk - med godt vejr og gode veninder.... Glæder mig meget til et par dages fri og mon ikke man kan tillade sig at tænke på andet en babymaking, ægløsning, graviditetstest og symptomer... jeg håber!

Vi har ikke haft internet herhjemme i en uge - stor katastrofe, jeg er glad for det igen virker så jeg kan følge jer alle!!

torsdag den 18. juni 2009

MUS-samtale

Har været til medarbejder udviklings samtale i dag... Meget underligt at sidde overfor sin chef og planlægge det næste år rent arbejdsmæssigt!! Jeg håber jo ligesom på jeg smutter på barsel ASAP.

Men samtalen gik rigtig godt - og det er faktisk dejligt at sætte sig nogle mål, uden at tænke på at måske er bliver gravid!

Jeg fik faktisk rigtig meget ros - havde egentlig været lidt nervøs, da jeg lidt troede at mit svingende humør har præget mit arbejde de sidste år. Men min chef, som i øvrigt ved alt om hvad der foregår mht. graviditetsplanerne, sagde bare rigtig mange gode ting. Roste mit arbejde og fortalte at jeg fik meget ros fra mine kollegaer og ledelsen også. Og at jeg var en person som alle kunne lide og at jeg skabte en god stemning i vores team.

Det var da lidt fedt at få at vide - han så også potentiale i mig og synes jeg skulle overveje et før-leder forløb !
Det hjalp lidt på humøret faktisk, og ja lykkes babyplanerne ikke næste gang eller næste gang igen, så har jeg da et arbejde som kan få glæde af mig! Selvfølgelig er mit højeste ønske at jeg skal have barn og hygge mig på barsel :o) Men det er altid godt at have en plan B.

Ellers har jeg fået svar på mine prøver fra gynækologen - alt var fint, altså ingen bakterier i underlivet og ingen celleforandring. Jo jeg tror jeg går mod lysere tider.
Nu er jeg bare spændt på om vi nåede ÆL denne omgang (tror vi var 1 dag forsent på den, eftersom vi jo ikke regnede med at skulle prøve "alene" igen) - men det gør ikke så meget hvis vi skal vente en mdr. mere. Jeg er jo blevet hurtigt gravid de andre gange - så det skal jeg da i det mindste ikke tænke på.

Har prøvet at slippe udenom blodprøverne når jeg bliver gravid, men de vil sku ikke lade mig slippe - jeg forstår det ikke, de bruger det jo ikke til en SKID. Det er ret stressende at skulle ringe og få svar ml. 13-14 (der er altid optaget) Og så er det ligesom fra arbejde jeg ringer, heller ikke så fedt hvis tallet er dårligt at få det at vide når man er på arbejde...
Grrrrr... men ikke at gøre - jeg tager sku det hele med!

torsdag den 11. juni 2009

Så skal man lige pilles ned

Nå nu gik det lige så godt her - kender i det når man er rigtig glad og siger nu går det godt, og lige når man har sagt det - så sker der noget skidt!

Har regnet min chancer ud i procent.... 5 ufrivillige aborter - i min alder er der 20 % chance for at fosteret har kromosonfejl. Det er ikke sandsynligt at flere af fostrene har haft fejl. Dvs. ved mine 5 graviditeter har der pr. gang været 4 % chance for der var noget galt.

Tror i så ikke lige det var 5. gang - den eneste gang vi har fået fosteret undersøgt og hvor det har betydet noget ! Jo selvfølgelig. Fik svar fra Riget i dag - fostervævet fra udskrabningen d. 28 aril havde 3 sæt kromosoner og var derfor meget syg og ville aldrig kunne udvikle sig! (normal foster og mennesker har kun 2 sæt kromonsoner)

Tak for lort - ja undskyld, men beskeden slog mig helt ud, mest fordi vi også fik at vide at vi nu skulle prøve igen UDEN behandling - aaarrrhhhhhhh!!!! F¤#%?%¤

Som hun så pænt sagde havde jeg ud fra deres beregning "kun" aborteret 3 gange - det syge foster tæller ikke med og mine 2 biokemiske tæller kun for 1 abort!
Man kan da nok mærke at hun aldrig har stået i min situation..... hvad med det psykiske ?? Det tæller åbenbart ikke med!
Jamen er er så sur og skuffet lige nu!

Og hvorfor -jeg burde være glad - vi fejler ikke noget, vi har faktisk fundet ud af der var noget galt med fosteret - altså der var en "grund" til jeg aborterede, vi har stadig 60 % chance for at klare os igennem en graviditet uden hjælp. Jeg slipper muligvis for at sidde med drop i armen og æde binyrebark. Og vi kan nu planlægge sommerferie uden at tage hensyn til behandling. Det burde jo ikke være så skidt.
Men jeg havde nok indstillet mig på at vi skulle have hjælp og måske har jeg også mistet troen på at vi kan klare os uden hjælp.

Jeg må finde den positive hat på og se fremad... Men det er sørme ikke nemt lige nu!!

Arrrhhhgggggg - f%¤# - S#%& - P#% og L#%¤
Ahh dejligt at komme af med mine frustrationer!

mandag den 8. juni 2009

Det blir bedre og bedre

For sørnsen hvor er mine indlæg positive for tiden ٩(•̮̮̃•̃)۶
I dag har jeg været hos gynokolog og blev scannet og alt er i fineste orden! Så dejligt at få at vide - æggestokke fine, livmoder fin og TOM, fin slimhinde og ÆL om 3 dage. Næsten ærgeligt vi ikke går efter det æg... Men vi må hellere lige vente til jeg starter behandlingen!
Men det vil sige at jeg forventer mens omkring d. 25 juni og så kan vi starte projekt babymaking op igen ♥

Ellers har vi haft en dejlig wkd. med besøg af min mands lillesøster på 15 år - så jeps nu har vi også prøvet hvordan det er at have en teenager i huset! Der var gang i den, men vi hyggede os bare rigtig meget!

torsdag den 4. juni 2009

Gode prognoser for fremtiden

Så kom dagen ENDELIG hvor vi skulle til samtale med OBC på Riget - og det gik rigtig godt.. Fik en masse at vide omkring den behandling jeg skal modtage, bivirkninger og hvordan det virker mv.
Vi venter dog stadig på svar fra kromosonanalysen på fostervævet fra udskrabningen sidst i april. Og svaret afhænger lidt af om vi får behandling til næste forsøg. Men OBC regner med at der ikke er kromosonfejl og er det tilfældet får vi behandling.

Næste gang jeg får min mens skal jeg tage 10 mg prednison og så skal jeg straks ringe til Riget for at få en tid til forebyggende immunglobulin behandling.. Og så skulle jeg gerne blive gravid :o) (behandlingen gør ikke jeg har nemmere ved at blive gravid)
Når jeg så bliver gravid igen, skal jeg straks ringe til Riget og så får jeg taget 1 blodprøve og endnu en efter 2 dage og hvis HCG stiger som det skal - får jeg immunglobulin (ca. 1 gang i ugen) indtil uge 14.....

Jeg spurgte lidt ind til mine prognoser for at gennemføre en graviditet og han mener absolut det nok skal lykkes, som han sagde det ville overraske ham meget hvis ikke vi blev forældre!! HVOR fedt var det lige at høre - nu er jeg helt oppe at køre igen :o) Men jeg tager den også helt med ro, han vil jo samtidig ikke love noget og jeg ved jo der er en meget lille procentdel som bliver ved med at abortere!

Ellers har jeg haft en fantastisk uge - og jeg har været MEGET aktiv :o) Mandag : ridning i dyrehaven, mega sjovt og kan virkelig anbefales = meget ømme lår...
Tirsdag : yoga og en håndboldkamp
Onsdag: Body jam (dans)
Så nu står den på afslapning..... er lettere øm i hele kroppen.. Jeg må dog ikke hvile alt for længe på lauerbærene da jeg har et 10 km løb d. 16 juni...
Ja jeg giver den gas her inden jeg skal i "dvale" igen :o)

fredag den 29. maj 2009

Pizzaface og kvindeløb

Yes selvironi er faktisk en god ting... kender i det der med man bliver spurgt hvis du var en bil, hvilken bil ville du så være ? Eller hvis du var et dyr, hvilket dyr ville du så være??

Jeg har lige konkluderet at hvis jeg var en pizza ville jeg være en peperoni pizza - det er konkluderet udfra mit ansigt.. Simpelthen. Pt. har jeg 4 store bumser og 3 mindre. Det ser helt fantastisk ud. 2 store på hagen meget røde, 1 på næseryggen og 1 i panden!
Men jeg er ligeglad for jeg har lige fået min mens her til morgen :o) 31 dage efter udskrabningen så det er jo lige efter bogen!

Igår var jeg så til femina kvindeløb - har trænet i kun 3 uger, og har løbet mange løb før min bedste tid har indtil igår været 27 min og 20 sek.
Igår skete det vilde så, jeg løb på 26 min og 9 sek. så jeg er meget stolt!!

Glæder mig meget til pinsen og kan jo se at vi får dejligt vejr, bliver dejligt :o)

Nu skal jeg pleje mit ansigt og mine ømme stænger! Rigtig god pinse til jer alle!

fredag den 22. maj 2009

Fine tal

Så fik jeg endelig svar på mine levertal.. var inde i tirsdag til blodprøve af hver af faktorerne 2 - 7 og 10 - og ja de ligger alle sammen pænt og indefor normalen, så der er åbenbart ikke noget galt med mig! Dejligt :o)
(ja havde jo allerede tænkt om jeg havde en sjælden leversygdom eller bløder genet mv..... jeps mit hoved kan finde på mange sjovheder)

Ellers nyder jeg min lange weekend i fulde drag. I aften skal vi i tivoli og høre Aura og Poul Krebs, det bliver hygge!

Det går også godt med min løbetræning, i går var jeg i Frederiksberg Have og interval træne med min veninde - det var hårdt men godt. Jeg skal jo være klar til feminia løb d. 28 maj - og jeg er ved at være der... (5 km)

Synes det hele tegner lysere - og glæder mig til samtale d. 4 juni på riget... er spændt på at høre vores prognoser ved næste graviditet og få mere info om behandlingen.
Men jeg læser jo med på Fru P - og det går jo super godt, så jeg har fuld tillid til behandlingen!

Rigtig god weekend til jer alle....

søndag den 17. maj 2009

Vente vente vente

Jeps er gået i vente mode....
Venter på mens efter udskrabning
Venter på svar fra blodprøver jeg skal have taget i løbet af ugen
Venter på det bliver d. 4 juni og vi skal til samtale hos OBC om fremtidig behandling
Venter på d. 8 juni tjek/scanning hos gynokolog
Venter på vi kan gå i gang med at lave børn igen

Ja der er meget at vente på - alt godt kommer til den der venter, er det ikke det man siger ??? Hold da op der må virkelig komme noget godt til mig :o)

Fik at vide i fredags at mit tal vedr. blodets evne til at størkne (som er for lavt)
Umiddelbart ikke har noget med mine aborter at gøre - det lave tal er en fællesnævner for
3 tal - og i denne uge skal jeg have taget dem enkeltvis for at finde "synderen"
Ole Bjarne mener ikke det er noget af betydning - mere noget genetisk... men mhh hvis det
ikke er noget hvorfor skal det så tjekkes ?? Nå de vil vel bare være helt sikker på det ikke er noget de kan relatere til aborterne...

Ventetiden er indtil videre gået med løbeture, rødvin og drageløberen - en alletiders bog som varmt kan anbefales!

mandag den 11. maj 2009

Solen er dejlig

Den gør mig altid i godt humør, hvilket jo er skønt i disse tider!

Fik svar på podningen fra i onsdag og alt er i fineste orden - ingen bakterier efter udskrabningen, jeg er glad.
Fik ringet til min gynokolog i dag også og fik tid d. 8 juni til en scanning for at se at alt ser fint ud. Sekretæren er bare så sød, hun har selv aborteret 4 gange (har nu en datter på 2 år) og vi talte sammen i 11 min. om løst og fast.

Fik også ringet til Riget idag for lige at høre nærmere omkring de blodprøver jeg skal have taget d. 20 maj, det var der selvfølgelig ikke styr på, så jeg skal ringe igen i morgen mhh! Er da spændt på om OBC har talt med en specialist eller hvad ??

Ellers har jeg haft en rigtig god bededagsferie - og en god bytur, med kun lidt tømmermænd i går.
Min mand lavede brunch til mig og bagefter gik vi over i Frederiksberg Have og spillede fodbold og solede os, det var dejligt.

Jo jo livet går videre....

torsdag den 7. maj 2009

Lægetjek

Endelig et besøg der gik godt :o)
Min livmoder har trukket sig fint sammen og er lille og fin (iflg min læge) - og der var ingen optakt til underlivs betændelse, hvilket var rart at høre!!

Næste milepæl er nu d. 20 maj, flere blodprøver og ca. 2 uger efter en samtale på Riget omkring det videre forløb.

Ellers har jeg da været ude på min første løbetur i tirsdags, 20 min. så var jeg helt færdig. I går spillede jeg så min første håndbold kamp i sommerturneringen... Det var helt fantastisk, jeg var flyvende... men jeg har jo også haft et par aggressioner jeg lige skulle af med....
Dejligt at røre sig igen og ikke mindst være sammen med mine fantastiske håndbold tøser.

Bededagsferien står på afslapning og lørdag aften en bytur - glæder mig meget, er gået på en streng diæt, så jeg kan passe min "dragt" og se lækker ud :o)

Håber i alle får en fantastisk bededagsferie!

søndag den 3. maj 2009

Livet går videre

Ja sådan føles det ellers ikke altid i mit liv for tiden. Men jeg kan jo kigge ud af vinduet og jo bilerne kører stadig dernede, bladene springe stadig ud mv. Det er forår, snart sommer...
Det tager bare lidt længere tid for mig at komme videre.... men det skal nok komme.

Har gået og tumlet med mange tanker de sidste par dage...
Er jeg god nok, er jeg kvinde nok... Hvorfor lige mig, hvad har jeg gjort galt.
Det påvirket alle omkring mig - min mand bliver ked af det, mine forældre, mine veninder skal høre på mit ævl. Mine kollegaer bliver ladt i stikken når jeg melder mig syg. Mit håndbold hold rykkede ned i år, måske fordi jeg ikke kunne spille de sidste par kampe osv...

Jeg er træt af ikke at føle mig god nok, gider det ikke mere - livet går videre, om man bliver forældre eller ej. Jeg vil bare ikke acceptere det - jeg vil kæmpe videre og jeg vil håbe på at min drøm går i opfyldelse... Det er jo det der holder mig oppe! Håber aldrig jeg skal opleve dagen, hvor jeg må give op! Den tanke og alle de andre, skubber jeg lidt til side.

Jeg siger til mig selv, den uge jeg træder ind i nu, kan kun blive bedre end sidste - ja det er det der holder mig oppe!

Hvem ved måske skriver jeg snart et indlæg der handler om andet end at være barnløs, jeg kan da ihvertfald huske jeg engang var en glad og sjov pige, men overskud til alle andre. Hende må jeg finde frem igen - hende vil jeg have tilbage.
Jeg håber jeg finder hende!!! Snart!

onsdag den 29. april 2009

En tom fornemmelse

Blev scannet igår på Riget - OBC blev tilkaldt og vi fik os en lang snak. Var så glad for han var der, føler mig meget tryg i hans hænder.

Han kiggede også i mine papirer fra udredningen (fra feb. 09) for at se om han kunne finde noget, det ene tal var for lavt, Koagulation - blødets evne til at størkne. Det fik jeg også at vide ved udredningen og blev sendt til en ny blodprøve som jeg efterfølgende fik at vide var normal!! OBC siger så at det jo er påfaldende at jeg 2 gange har fået målt et for lavt tal!!! Første gang var det 0,47 anden gang 0,53 og normalen er 0,60....... han ville få nogle specialister til at kigge på det og evt. skal jeg have taget flere prøver for at se om de kan finde noget.... han har kun set lave tal hos 1 før mig. Ikke så fedt, men som han sagde måske betyder det slet ikke noget og måske siger specialisterne at det er ligemeget...
Fedt at man får at vide at alt er i orden, når det faktisk ikke er det.....

Om 3 uger skal vi så have taget flere blodprøver og om 5 uger får vi en samtale. Vi regner med at gå på standby i 3 mdr. nu for at være sikker på at krop og sjæl er ovenpå igen!

Desværre var det lille foster ikke rigtig på vej ud - OBC iværksatte at jeg kunne få en udskrabning allerede samme dag hvis de havde tid. Det havde de.

Vi udfyldte en masse papirer og kørte hjem kl. 16. Jeg havde spist kl. 12 og man skal jo møde fastende. Vi kom tilbage til Riget kl. 18 og kl. 19.10 blev jeg kørt afsted, var hunderæd, men dem der tog imod mig på operationsstuen var bare så søde, så det gik da. kl. 19.50 var jeg tilbage på min stuen og det var gået godt!

Kl. 22 kunne vi så køre hjem. Er virkelig overrasket over at en udskrabning faktisk kan gå så godt og så hurtigt... har haft lidt trauma over min første udskrabning hvor vi var på hospitalet i 14 timer!!

OBC iværksatte at det lille foster skulle kromoson analyseres så er da spændt på om de finder noget, tror det nu ikke!!

Min kære mand var med mig hele vejen, stakkels ham i denne situation, han kan bare ikke gøre noget som helst andet end at være der og trøste og opmuntre. Han sagde, hvis han kunne, ville han gerne have taget turen på operationsbriksen!!

Det er 5 uger siden jeg testede positiv - 5 uger med håb, glæde, tro, tvivl, gråd, frygt, humørsvingninger er nu slut - og tilbage er jeg, med en tom fornemmelse i kroppen. Jeg tænkte igår jeg kan klare det her, jeg kan faktisk klare endnu mere modgang, hvis bare det ender lykkeligt!
At tænke på det ikke ender lykkeligt prøver jeg at skubbe langt væk!

søndag den 26. april 2009

Min dejlige mand

Kom endelig hjem - kl. 15 i dag - han havde haft en god tur, men blev rigtig ked da jeg fortalte ham den dårlige nyhed. Ked over at jeg havde været alene og han ikke havde kunne trøste mig og være sammen med mig. Vi fik talt rigtig meget og prøver nu bare at se fremad.
Det har været en lang tid i ingenmandsland og på en måde er vi begge lettet nu - selvom skuffelsen stadig er stor.
Næste milepæl er på tirsdag - og ellers har vi aftalt at vi skal have os en fantastisk sommer og bare nyde hinanden!
Hvad ville jeg da gøre uden min dejlige mr. B ♥ ♥ ♥

800 kr. fattiger - men har fået en afklaring

Sikke en dag - det startede allerede igår - fredag. Havde lige kørt min mand til Kastrup, han skulle på tur til Paris med sit nye arbejde. Jeg kunne se i hans blik, han glædede sig - glædede sig til at komme lidt væk, ha det sjovt og tænke på noget andet. Jeg kunne ikke fortælle ham jeg havde det dårligt. Ondt i maven og havde blødt mere.. Ønskede han skulle have en god weekend i Paris. Fredag aften fik jeg det værre og jeg havde en rigtig dårlig mavefornemmelse - og fik en tid til scanning i dag lørdag kl. 10 på en privatklinik. Havde blødt en lille klump ud. Ja ved godt det ikke er så lækkert.

Efter scanningen der kostede mig 800 kr. fik jeg endelig en afklaring. Ingen hjerteblink. Den lille var vokset til 11,4 mm (var 8,5 mm tirsdag) og var stadig i min livmoder.
PYH piger - det har været den værste april mdr. jeg nogensinde har oplevet med de største op og nedture jeg har prøvet. Jeg siger jer - Dæmonen i tivoli er piece of cake ved siden af.

Blev super ked, jeg havde jo opbygget mig et lille håb, på trods af de hårde odds! Heldigvis havde jeg en aftale med min bedste veninde - hun kom og vi har hygget og talt hele dagen og aftenen. Ved ikke om det er ondt, men jeg har ikke fortalt min mand den dårlige nyhed. Onder ham så meget en weekend med sjov og ballade - han kan alligevel ikke gøre fra eller til og ville bare få dårlig samvittighed.

Jeg er selv bare glad for at få en afklaring - endelig - 2 ½ uge efter jeg fik at vide første gang jeg ville abortere. Nu venter jeg naturen går sin gang - og ellers skal jeg jo til scanning på Riget tirsdag og tiden må vise hvad der så skal ske.

Tak til alle jer dejlige bloksøstre der har holdt vejret sammen med mig - det sætter jeg pris på!

Nu er det endelig tid til at komme videre - og tirsdag må vise hvad der nu skal ske mht fremtidig behandling! Aborterer jeg ikke selv, skal jeg have en udskrabning og så vil de undersøge fosteret for kromosonfejl. Det vil jeg selvfølgelig gerne, kunne jo være de kan finde ud af om der var noget galt - MEN vil helst klare aborten selv da jeg ikke lige synes en udskrabning er sagen :(

Det var lige en lille trist opdatering herfra - er okay som man nu kan være - vil bare gerne videre nu!

tirsdag den 21. april 2009

Still going strong

Ja tro det eller lad være - det var hvad lægen sagde i dag ved scanningen... Den lille er vokset som den skal siden sidste uge og der var fint hjerteblink! ♥
Lægen selv havde et noget chokeret ansigtudtryk da hun målte længden på den lille. Ingen tvivl hun havde ligesom os regnet med det nu var ovre. Nok mest udfra mine lave HCG tal.
Planen er nu at jeg skal scannes på tirsdag igen, og så må vi se om den lille stadig vokser derudaf... ikke flere blodprøver da det åbenbart forvirrer mere end det gavner!!

Jeg er blevet sat 1 uge tilbage - så jeg er altså ifølge målene på den lille 6+5 i dag....

Hvad siger i til det ? Det er da helt crazy det her - jeg blev rigtig glad i dag, men ved jo også godt at chancerne stadig ikke er ret store. Tror vi tager 1 dag af gangen!
Jeg napper lige en uge mere i ingenmandsland og så håber jeg på det er en lille fighter der ligger inde i min mave! Pyh sikke en omgang... på torsdag er det en mdr. siden jeg testede positiv, det føles som evigheder siden....
Jeg vil ud og nyde det gode vejr og de gode nyheder nu :o)

mandag den 20. april 2009

Endnu en gang lavt HCG

Nå så er der næsten gået en uge siden den dejlige scanning med et lille hjerteblink. Men men jeg er nu ikke særlig optimistisk - nok mest pga. lidt brunt udflåd der startede igår og en mærkelig fornemmelse i maven. HCG i dag var igen kun steget med små 1000 siden sidste prøve for en uge siden. Så det er jo igen langt fra nok. Er oppe på 3900 nu - så mon ikke det hele får en ende til scanningen i morgen ? Og når det nu skal være håber jeg naturen går sin gang - så jeg ikke skal have en udskrabning!! Talte med sygeplejsken på enheden i dag, hun er nu så rar og jeg spurgte hende om vi kunne få en samtale om fremtidig behanling i morgen. Det mente hun vi kunne - så jeg er spændt på hvad de nu kan tilbyde os. Er også meget spændt på om de kan sige mere udfra at have fulgt mig med scanning og blodprøver ved denne graviditet ???

Er egentlig og underligt nok meget afklaret med det hele, måske fordi jeg har været i ingenmandsland i 2 uger - jeg græd meget i starten, men nu tænker jeg fremad.... Tanker og følelser er noget underligt noget en gang i mellem. Og det kan sagtens være jeg får et tilbagefald.

Igen tak for alle jeres søde kommentarer og tanker, det varmer alt sammen. Update følger efter scanning i morgen!!

onsdag den 15. april 2009

Lavt HCG tal :o(

Blodprøven var ikke god - kun steget med ca. 1000 siden i onsdags, hvilket er langt fra nok! Nu kan jeg så bare vente på den lille giver slip eller på der virkelig sker et mirakel. Lægen der havde set mine papirer var ikke optimistisk. Stort øv - og øv over den her ulidelige ventetid. Skal have taget ny blodprøve mandag og scannes tirsdag. Der er godt nok længe til!

Er rigtig glad for de kommentarer jeg har fået, det varmer rigtig meget i disse tider, tak for det :o)

Jeg har fået den onde hovedpine, tror det er af at tænke så meget.... sikke en rutchebane tur det har været, først glad - gravid igen, 3 gode bp, så helt nede 2 dårlige bp, så lidt op igen - hjerteblink, så nede igen dårlig bp.
Har jo heldigvis brugt påsken på at komme ovenpå efter de dårlige bp, men det er svært rigtig at komme videre når jeg ikke ved om jeg er købt eller solgt. Pyha testede positiv d. 24 marts, det føles godt nok som længe siden...

Jeg må finde de positive tanker frem - og så må tiden vise hvad fremtiden byder!

tirsdag den 14. april 2009

Tør man tro på mirakler ?

Pyh scanningen er overstået - ved næsten ikke om jeg skal grine eller græde.
Lægen der scannede mig startede med at sige, den ligger fint i livmoderen - og her ser jeg
et lille foster - det er godt nok lidt mindre end forventet, men det hvide der blinker er altså
hjertet!!! Min kommentar var så - vil det sige den er i live ??? Og det er den lille bebs altså, hvem havde troet det!!

Nå men lægen var ikke helt tilfreds da fosteret er lidt for lille og + mine dårlige hcg tal i sidste uge. Jeg fik taget en ny blodprøve om får svar i morgen! Gud hvor er det hårdt, tænk at man nu får et lille håb igen - tænk at jeg har set liv for første gang - det var SÅ smukt!! Åh hvor jeg håber den lille hænger i og vokser sig stor og stærk....
Ved ikke hvad jeg skal sige - sjovt nok overskygger glæden, frygten i denne omgang. Vil dog tage den helt med ro - og så må vi jo bare se hvad blodprøven siger i morgen!!!
Kryds fingre alt hvad i kan :o) ٩(•̮̮̃•̃)۶

mandag den 13. april 2009

Status på påsken

Det var den påske - jeg må sige det var ikke en af de bedre af slagsen. Har været ret ked af det, men har fået bearbejdet mine følelser og accepteret at 5. gang heller ikke skulle være lykkens gang for os :o( Påsken var hård, vi har været hjemme hos vores familier og både min søster og min mands søster er gravide. Det er bare hårdt at tale med dem og se hvor glade de er, når jeg selv er helt i kulkælderen og bare så inderligt ønsker det var mig der kunne vise en lille fin mave frem. Jeg har måtte anstrenge mig meget for ikke at bryde sammen mens vi var hjemme. Men jeg har da til tider også kunne glæde mig på deres vegne. Det er mit mål, ikke at lade mine frustrationer gå ud over alle de andre gravide. Men det er svært!! Og jeg ved da også at det ikke er unormalt at gå og være lidt bitter på andre der er gravide. Ihvertfald dem der bliver gravide med det samme og ikke har nogle problemer med at gennemføre graviditeten. Jeg synes derimod folk der kæmper for at få børn har fortjent det. Det er ikke dem jeg er sure på....

Nå men ellers er jeg klar til scanning i morgen - jeg er desværre ikke begyndt at bløde, min krop har åbenbart ikke forstået hvad der foregår. Nå ja der er jo også 1 % chance for at den er levende - men jeg må sige den tanke har jeg skubbet langt væk, gider ikke flere nederlag! Så jeg håber egentlig på at få en udskrabning måske allerede onsdag - så vi kan komme videre. Og jeg håber de vil tilbyde mig behandling næste gang jeg er gravid, det vil give mig lidt ro tænker jeg.

I dag har jeg bagt boller og kage, min mand har haft besøg af et par venner og nu er de taget ind i parken for at se FCK. Jeg nyder nu at være lidt alene - og samle tankerne!
Det var alt herfra - håber i andre har haft en god påske!

onsdag den 8. april 2009

1 % chance

Fik svar fra BP i dag - HCG var steget fra 2158 mandag til 2478 ikke godt nok.
Da jeg så spurgte om det var 100 % slut sagde sygeplejesken; man skal aldrig sige aldrig!!
Øv svar - så kan jeg gå og vente til scanningen på tirsdag eller til jeg begynder at bløde.

Er egentlig ikke selv i tvivl om hvilken vej vinden blæser, da jeg ikke har nogle symptomer mere!
I morgen kører vi til jylland for at holde påske med familien - det bliver rigtig dejligt at
"komme" hjem.
Dog er både min søster gravid 10 uger og min mands søster er gravid 15 uger. Så det bliver
nok lidt ekstra hårdt - men jeg er blevet enig med mig selv om at jeg ikke gider blive
en bitter kælling som ikke kan glæde sig på andres vegne... Men aaarrrrggghhh det er svært!

Min dejlige mand Mr. B har været så sød hver gang jeg aborterer, han er stærk og bliver ved med at opmuntre mig, selvom jeg til tider kan være lidt hård, især ved mig selv.

Det er jo min skyld jeg aborterer hver gang - det er selvfølgelig ikke med vilje, men altså det er min krop der afstøder gang på gang. Jeg må vidst have mig en alvorssnak med mit underliv!!!!

Nå men fremtidsplanerne er uvis endnu, men jeg regner med vi kommer i behandling med prednison og immunglobulin (antistof ) ved næste graviditet, men ja nu må vi se!

tirsdag den 7. april 2009

5. graviditet

Testede positiv d. 24 marts 09 - jubi, vi fejler intet og bliver fulgt tæt, nu skal det sku
være!!!
Blodprøve 1 - d. 25 marts - HCG 64
Blodprøve 2 - d. 27 marts - HCG 198 (perfekt stigning)
Blodprøve 3 - d. 31 marts - HCG 1028 (perfekt stigning)

Og så stoppede festen også brat - snøft!!!
Blodprøve 4 - d. 6. april - HCG 2158 (alt for lav, skulle have være 8000)

Og nu går jeg så herhjemme og venter på at begynde at bløde, hvis det ikke er menneskeplageri så ved jeg da ikke hvad det er! Endnu engang braste drømmen om at blive forældre sammen, er nede i det store sorte hul og lige nu er der sku lang vej op!
Skal have taget en ny blodprøve i morgen - og scannes tirsdag, håber ikke jeg skal igennem en udskrabning mere.

Nå ej at forglemme jeg var på arbejde da jeg fik den triste besked i går, det var meget surrealistisk - jeg gik tilbage til min plads og lod som ingenting (kun få af mine kollegaer ved hvad vi går igennem) Fik beskeden kl. 13.07 og først kl. 16 sad jeg i bilen på vej hjem - og stortudede!!!!!
Mhh men skal det gå galt er det da bedre det sker så tidligt i graviditeten - jeps prøver at finde/opdigte alle de små positive ting jeg kan - jeg bliver jo nødt til at komme op af mit hul før eller siden!

Det hele startede i september 2007

Så har jeg besluttet at oprette en blog - her vil jeg skrive alle mine tanker og føleleser ned omkring det at være ufrivillig barnløs!!
Der er i skrivende stund gået 1 år og 7 mdr. siden projekt baby startede op.

Jeg testede positiv første gang i januar 08 - lykken var ubeskrivelig!! Alt gik fint og jeg havde ikke de store gener. Indtil vi kom til NF d. 26 feb. Vi havde glædet os så super meget til endelig at kunne fortælle nyheden til familie og venner og til at se hjerteblink. Men ak nej - fosteret var gået til omkring uge 7. Jeg fik medicinsk behandling og begyndte strakts at bløde. Min verden blev knust, jeg eller vi begge var dybt ulykkelige! Til kontrolscaning ugen efter var alt væv ikke kommet ud. Jeg blev indlagt til en udskrabning. 14 seje timer opholdt vi os på hospitalet, før jeg kunne smutte hjem helt udmattet og ødelagt.

13 juni 08 testede jeg positiv igen, lykken og glæden var en smule mindre denne gang - men jeg var da stadig ved godt mod. Fik tid til en tidlig scanning d. 24 juni. (uge 7) Men ak - d. 23 juni begyndte jeg at bløde og jeg vidste hvad klokken havde slået. Til scanningen dagen efter vidste det sig at al væv var væk (heldigvis når nu det skulle være)
Vi holdt en pause fra babymaking og blev gift den 27 sept 08 - den mest fantastiske dag i mit liv!
Testede positiv 2 uger efter bryllupet og nu skulle det være - det endte 2 dage senere, altså en biokemisk ;0( Blev henvist til Riget da det nu var 3. gang jeg aborterede. Allerede i november kunne jeg teste positiv igen - men ak 5 dage over tid begyndte jeg at bløde, endnu en biokemisk!

Nu afventede behandling fra Riget og gik i stand by med babymaking. Var til infomøde 14 jan. 09 til samtale og blodprøvetagning d. 20 jan. 09 - uh pludselig gik det stærkt.
D. 10 feb. 09 fik vi så vores "dom" Vi fejler intet - jeg har dog en vævstype som disponerer til gentagne aborter. Vores behandling blev TLC (tender, love and care) = jeg bliver fulgt tæt ved næste graviditet med blodprøver og tidlig scanning!